
Prinsesse Benedikte rejser senere på måneden mod varmere himmelstrøg med en sag, som har stor betydning for hende.
Kongehusets kalender afslører, at prinsesse Benedikte snart rejser til Cambodja.
Rejsen vil foregå den 17. – 20. juni, og under rejsen skal prinsesse Benedikte deltage i Olave Baden-Powell Society’s årlige generalforsamling, som prinsesse Benedikte er stolt protektor for.
Prinsesse Benedikte har i mange år været engageret i at sætte fokus på spejderbevægelsen, og har i årtier har været protektor for Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere og The Olave Baden-Powell Society samt en del af formandskabet for Pigespejdernes Fællesråd og Spejderkomitéen.
Prinsessen overtog flere protektorater efter sin mor, dronning Ingrid, og dette var blot en af dem.
Gennem årene har prinsesse Benedikte deltaget i flere arrangementer, der fremmer spejderforeninger verden over, og med den kommende rejse virker det ikke til, at hun har tænkt sig at stoppe lige foreløbig.
I maj deltog prinsessen i et arrangement, der var til fordel for globale pigespejdere og organisationen Olave Baden-Powell Society.
Det indsamlede beløb vil blive brugt til at støtte Olave Baden-Powell Societys utrættelige arbejde for at hjælpe piger og unge, stærke kvinder, så de kan være med til at forme en sund og bæredygtig fremtid for alle.